Vi skulle rigtig tidligt op idag så vi kunne komme ind til Toronto med toget - og hvad skete så... ja selvfølgelig sov alle mand til kl. 07.30. Fam. Henriksen kan nu være hurtige så en time senere ventede vi på taxien der skulle køre os til stationen. Men hvorfor til stationen, sidste tog kører til byen lidt i otte!
Det blev så med taxi hele vejen til den "nette" sum af 130 can.dollar - pu ha. Til gengæld blev vi kørt lige til CN Tower og var der så fra morgenstunden og dermed ingen kø for at komme op.
Det blev så med taxi hele vejen til den "nette" sum af 130 can.dollar - pu ha. Til gengæld blev vi kørt lige til CN Tower og var der så fra morgenstunden og dermed ingen kø for at komme op.
Tårnet er godt nok højt og vi kunne faktisk være kommet endnu højere op, men til pigernes irritation var det tøsedrengen der havde købt billetterne, så hun synes det var rigeligt med det nederste stop som var omkring 350 meter oppe i luften.
Toronto er godt nok en stor by set deroppefra også - der er flot ud over Otario Lake. Oppe i tårnet er der mulighed for at gå ud på glasbund!!!!! heldigvis er der også mulighed for ikke at gøre det. Begge piger prøvede det og til sidst tog de også Joakim med, hvilket jeg så ikke så.....
Efter turen op gik vi på stationen for at finde ud af hvornår vi kunne komme med toget hjem, vi synes nok det var lidt vildt hvis vi skulle med taxi hjem igen. Vi besluttede os for at tage en turistbus rundt i byen da de forskellige ting ligger noget spredt.
Ca halvvejs rundt hoppede vi af bussen og gik på Hard Rock Cafe og fik frokost og så fortsatte vi igen med bussen.
Toronto var ikke en by som sagde os ret meget og heller ikke det vi så, så vi gik faktisk tilbage til stationen og ventede tre kvarter på toget og så kørte vi hjem igen.

Hjemme igen gik Jesper, Joakim og Stine i poolen til trods for den byge der kom forbi - vi kunne se på vejen at der var kommet meget mens vi havde været væk. Rikke og jeg fik skrevet postkort.
Aftensmaden indtog vi på campingpladsen "restaurant" - udemærket mad.
Stine vandt i Olsen mens jeg puttede Joakim eller også var det omvendt.
Imorgen går turen op langs Otario Lake.
