onsdag den 15. juli 2009

15. juli



ca. 70 km

I dag har været store oprydningsdag og rengøringsdag, for i morgen skal vi jo aflevere vores mobilhome. SNØFT SNØFT.

Vi har været enormt glade for vores mobilhome trods alle problemerne med den. Det har bare været super dejligt at have alle tingene hos os og det har været et dejligt stort mobilhome vi har haft – så på intet tidspunkt har vi haft ”klaus”.

Vasketøjet klarede jeg i formiddags, mens pigerne og Joakim tog turen i poolen og Jesper ryddede op. Det var bare varmt!!!

Da vi ikke havde noget mad måtte vi tage til Palmdale – der skulle vi alligevel aflevere den fantastiske Toyota. Vi er trætte af fastfood, men alligevel fik vi nok turens bedste burger og nachos i byens ”lille” mall.
De sidste skobutikker blev også lige tjekket, men nej jeg får bare ikke støvler. Til gengæld tømte vi lige Body Shop, det hele er jo halv pris.

Efter vi havde sagt farvel til ”fantastiske Toyota” – ja Jesper er bare vild med den – så kørte vi ud og sagde farvel til noget andet Jesper er vild med - WALMART. Som han siger, det er bare så hyggeligt at gå rundt i Walmart. Vi blev nødt til at købe endnu en taske og samtidig måtte Jesper have de lækreste håndklæder fra Walmart, de er super bløde og så er de jo billige.


Hjemme igen gik vi på besøg hos vores naboer på pladsen. Hun er rengøringsdamen på campingpladsen og han er en rigtig biker, med ingen hår, langt skæg og ingen tænder. Tidligere navy soldat, store tatoveringer og medlem af mc klub. Foran deres mobilhome ligger der kranier og de fylder også inde – vi fik nemlig lov til at se sådan et mobilhome indeni.

Mens han viste Jesper og pigerne rundt løftede han pludselig sengen op og vupti der lå et større arsenal af gevær, sabler, pistoler, svær og revolver………… og i en anden skuffe havde han sine pistoler. Jow jow de amerikanere er vist alligevel lidt anderledes end os.


De fortalte også at de løver vi kan høre – som vi troede var bjørne – ja det er løver, tigere og mange andre dyr som bliver brugt i film. Når de ikke lige bliver filmet, så bor de blot en mil her fra vores plads. Den anden dag er Michael J. tigere også kommet hertil. Vi må lige en smut der forbi i morgen.

Det var altså rigtig sjovt at snakke med de mennesker og som Stine siger, ham havde jeg aldrig gået over til i DK, men han var faktisk også rigtig sød. Det skal også lige siges, at inden vi gik hentede han lige sine tænder……

Bagefter gik vi alle i poolen, selvom klokken faktisk var blevet spisetid. Det er en super lækker pool og der er 2 spa – og vi havde det hele for os selv. FEDT.

Ja så stod den på oprydning igen og vi har vist fået plads til det hele i vores tasker, men hvordan pokker vi får det løftet rundt, det må guderne vide. Vi har nemlig 5 mega tasker, 2 store tasker, en rygbærer, en klapvogn, 4 rygsække og to skuldertasker………….. det værste er at alle tasker er proppet.
I morgen skal vi så tidligt op og aflevere bilen og derefter tager vi til Hilton og krydser fingre for at vi kan få vores værelse når vi kommer.

På hotellet er der pool, men der er også shuttlebus til Manhattan Beach, så hvad vi lige gør må tiden vise – en ting er dog sikkert, vi skal tidligt i seng for vi skal være i lufthavnen fredag morgen kl. 05.00.

Så vi ses snart i DK – hvis ikke vi lige finder på at blive lidt længere…… hihi

14. juli

km 194

Wau en dag – vi skulle i dag til Hollywood og Beverly Hills og det glædede jeg mig til. Tænk at jeg skal se nogle af tingene fra den gode gamle serie ”Beverly Hills 90210”… hihi og Stine glædede sig.


Dagens første stop var Ole Henriksens butik – ja den rigtige. Vi fik taget billeder udenfor butikken og Stine og jeg gjorde nogle indkøb i butikken. Det var noget billeder at købe hans produkter her contra derhjemme. Jesper spurgte om Ole var der i dag, men ikke lige på det tidspunkt vi var der – han var dog i LA og plejede altid at kigge ind. Derfor mente Stine vi skulle vente ude på parkeringspladsen til han evt. dukkede op….. Da vi skulle betale for vores varer spurgte de om vi var i familie når vi nu hed det samme!!!!!!! Men nej det er vi jo ikke… hihi

Bagefter kørte vi så til Beverly Hills – klar forskel i miljøet contra de andre steder i LA. Så Jesper tog lige en tur op af en villavej for at vi også kunne få det med. Turen gik også ned af Rodeo Drive – vi blev i bilen for der var da vist ingen grund til at gå ud. Der var kun meget meget fine butikker som vi vist ikke passer ind i.


Så skulle Hollywood Boulevard inspiceres, så om at finde en parkeringsplads og så op mod gaden. Mens vi gik der og snakkede kiggede jeg pludselig op – OG HVAD VAR DER lige der for øjene af os – HOLLYWOOD skiltet oppe på bjerget. Det synes jeg var stort – tænk at vi står og kigger på det som har været med i så mange film.

Selve Hollywood Blvd var godt nok ikke særlig pæn, vi synes ikke det var den store oplevelse ud over at vi kan sige at vi har været der og set det. Vi fandt da nogle stjerner vi kendte, men må indrømme at der var endnu flere vi ikke kendte…. Frokosten blev indtaget i Hollywood Mall – inden turen gik til stranden.

Vi kørte til Venice Beach og ja det lignede fuldstændig stranden fra Beverly Hills – der hvor Kelly boede i lejligheden nede ved stranden og redningstårnene fra Baywatch var der også.


Vandet havde en fin temperatur og det var mega fedt at flyde med bølgerne ind. Stine stod i vandet de to – tre timer vi var der. Rikke gider ikke lige det med strand. Jesper fik en lille lur og jeg nød det bare, bortset fra at Joakim altid skal ligge ovenpå mig, og så er det jo fuldstændig umuligt at få bare lidt sol.

Turen hjem var lang – det er da fuldstændig vildt så mange biler der er i alle retninger, så det tog ca dobbelt så lang tid som gps-en sagde det skulle. Så den plan med at grille aftensmad, ja den holdt ikke. Vi købte endnu engang nogle sandwich og salat--------------------- det skal vare mega længe før jeg igen skal have en sandwich!!! Jesper siger han ikke skal have cola det næste halve år – vi har godt nok også drukket for mange år frem i tiden.

Rikke og Stine har fået pakket deres tasker i aften – det er vildt alt det Stine har, mon vi kan have det hele med hjem….

I morgen står den bare på pool, pakkedag og aflevering af den almindelig bil – dag. Når vi skal op og aflevere bilen, skal Jesper ind og sige farvel til Walmart. Vi har lovet pigerne at vi også kan tage en tur i det mall som var der.