tirsdag den 30. juni 2009

28. juni

Km 266

Vi ville alle tidligt op i dag, så vi kunne se de 35 luftballoner stige til vejrs………… men hvem mon der stod alene og kigge på det flotte syn ---- jo det gjorde jeg. Til sidst kom Stine dog med og vi fik taget nogle gode billeder. Det var flot sådan en rolig morgen og så fredfyldt det virker når de stiger til vejrs.


Da de andre fik smidt dynen af sig skulle turen gå til Bryce Canyon. Det startede ikke så godt, for Jesper kunne ikke finde det på gps’en så jeg læste kort og det gjorde jeg åbenbart ikke så godt. Så der var dømt god stemning i bilen!!!!


Da vi fandt den rigtige vejr gik turen først gennem Red Canyon og så kom Bryce Canyon. Det var lige så flot og utroligt som vi havde forventet. Dog havde vi måske forventet at det var endnu større men flot det var det uden tvivl. For første gang på vores USA tur fik i dag nydt vores frokost ude i en skov.


Efter Bryce kørte vi så mod Zion, hvor vi skal/skulle have to overnatninger. Turen til campingpladsen gik gennem den sydlige del af nationalparken, hvilket også betød turen gennem to tunneler. Den ene tunnel var så lav, at køretøjer af vores størrelse kun måtte køre igennem når de ikke var modkørende og det skal lige siges at tunnelen var 1,1 mil.

Vi bor på en campingplads i nationalparken og den er faktisk rigtig dejlig og en stor plads vi har. Vi har også lige en ”river” i baghaven, som vi kan bade i – og det er faktisk dejligt vand.

Alligevel har vi besluttet at køre til Las Vegas en dag tidligere end planlagt fordi, vi nok er lidt mættet med nationalparken lige nu. Det gør også at vi får en ekstra dag i Las Vegas og den tid tænker vi på, at bruge til at se Hover Dam – men nu må vi se.

Efter aftensmaden gik vi i vandet og måtte bla langt ned at ”river” for at fange Joakims sut som flød hurtigt med strømmen.

Her sidst på aftenen har vi haft bål og gået et par ture med lommelygte for at se dyr. Mens vi så sidder her og hygger os og nyder roen, bliver vi alligevel lidt i tvivl om vi nu også skulle køre hektiske Las Vegas…. Men nu er beslutningen taget.

I morgen inden vi kører, tager vi på et par ture op i nationalparken, hvor vi bla. skal ud og se vandfald og dryppende sten. Håber vi får set nogle dyr – vi har efterhånden set nogle bla. mange STORE firben, mange jordegern, præriehund, hjort og her til aften så jeg en elg med en kalv – og det er rigtigt selvom de andre ikke helt tror mig.

27. juni



412 km

I dag skulle vi så fra Moab og ud på en lang tur til Panguitch.

Undervejs så vi endnu engang en masse flot natur og vi så enorm meget forskellig natur. Pigerne og jeg tog et par omgange uno undervejs.


Til frokost stoppe vi i en by som hed Richfield – for Jesper SKULLE forbi en Walmart (vi andre får snart spat af ham inde i den butik) okay vi skulle ind for at købe et nyt memorycard til kameraet for de første 500 billeder er taget…..

I byen hed tandlægen Christensen, møbelhandleren hed Christiansen, en hed Hansen og bestyreren af Walmart hed Jensen – mon her har været danskere på et tidspunkt.

Panguitch har vi alene booket for en nat fordi det lå på vejen til Bryce og Zion. Pladsens eneste lyspunkt er så også poolen og så er det vist det MEN da vi kom hertil sagde de vi var heldige for der var sørme lige luftballon festival her i week-enden.

Så efter aftensmaden gik vi (sammen med alle de lokale og hele oplandet) op i byen, hvor alle luftballonerne blev stillet op. Op ad Main str. – som jo så var afspærret af alle de lokale betjente. Det var lidt morsomt at se amerikanerne ”feste” og hygge sig, her var alt fra boder med juice og popcorn til live musik, så der var nogle som dansede midt på vejen.

Ved solnedgang blev ballonerne så pustet op og de lyste flot op – hvor heldige kan vi være, lige at være her i denne ellers meget lidt interessante by, lige på denne dag.


I morgen står vi tidligt op, for kl. 6.30 blev 35 luftballoner sendt op i luften og det syn vil vi have med os – ellers går turen til Zion via Bryce Canyon. (så 2 dage uden noget luksus som toiletforhold, internet…… - mon familien overlever).

26. juni

256 km i jeep


Alle mand tidligt op i dag (efter en mega regnfuld nat, hvor alt vasketøjet blev endnu vådere end før det blev hængt op), vi skulle aflevere vores bil på værksted og så skulle vi ud og køre tre jeepture.

Ju-huu hvor det gik, Jesper strålede som den lille dreng han er hele dagen. Joakim synes det var vildt morsomt når bilen røg fra side til side. Pigerne synes det var skægt og det gjorde jeg også det meste af tiden. Specielt den 3. tur var sjov (der var nemlig ingen høje/dybe bjergskråninger), den var bare for kort. Så kan vi kom til bred grusvej overtog jeg rattet til pigernes store irritation – det gik bare for langsomt….


Vi kørte mest rundt i Canyonlands N.P og sikke en natur – den er bare ubeskrivelig og vi er også sikre på at vi kun oplever den igen hvis vi kommer tilbage hertil.


Da turen var ved at være slut rundende vi lige Arches igen, da vi i går ikke nåede at se ”vinduerne”.

Efter turen skulle bilen gøres ren og jeg tror aldrig den er afleveret renere – det synes Jesper og Rikke var total sjovt indtil de opdagede at det havde kostet dem 7 dollar at stå og lege med vand!!

Vores bil var også blevet færdig på værkstedet så det var bare tilbage til campingpladsen. Nu satte alle mand sig udenfor med chips og vand – der skulle være ren afslapning inden pooltur MEN vupti så stormede det og så kom regnen………….. åh nej ingen pooltur til Stine i dag – øv. Aftensmad havde vi ikke så alle kørte til city market og fandt div. I kyllingedisken.

Da Joakim var puttet gav vi andre os til at se filmen ”Flugten fra Alcatraz” – nu glæder alle sig endnu mere til at se fængslet i virkeligheden – men det varer jo noget tid inden vi når derud.

Utrolig at vi ikke engang har været her i 14 dage endnu og samtidig er det fedt at tænke på, at vi har 3 uger her endnu - SKØNT

25. juni



km 98

Hold da op der har været varmt i nat – så alle var lidt sløve her til morgen pga manglende søvn.

Turen gik i dag ud til Arches, vi glædede os rigtig meget. Der var rigtig flot derude og vi tog et par lange gåture til nogle af seværdighederne. Pu-ha det var bare mega varmt så der røg mange flasker vand i dag.


Vi blev måske lidt skuffede ude i Arches alligevel, for vi troede ikke at der ville være andet en buer overalt – men ok der var rigtig flot alligevel.

Vores kære bil begyndte i går at skure i bremserne, så da vi havde været i Arches kravlede Jesper ned under bilen og konstaterede lige, at bremserne var slidt fuldstændigt i bund…………….. fedt med alt det bjergkørsel vi har lavet!!

Derfor brugte vi lige to timer på et autoværksted i 40 graders varme, hvor de også konstaterede at de var slidt helt ned og det hele skal skiftes i morgen. Sådan noget er sgu bare mega irriterende.


Heldigvis har vi faktisk endnu en dag i Moab i morgen og der havde vi allerede lejet en jeep, så held i uheld.

Så i morgen går turen altså ud og stokke og sten. Jesper glæder sig som en lille dreng.