22. juni

211 km

Dagen skulle starte tidligt for vi ville til Mesa Verde og de havde anbefalet på campingpladsen, at såfremt vi ville have en guidet tur, så skulle vi være der tidligt.

Så for første gang i ferie sov alle mand til kl. 8.00……, men så skyndte vi os jo bare

Mesa Verde er indianerlandsbyer, der er bygget inde i klippesprækker.

Der var et stykke vej derop, og da vi først var kommet ind var der yderligere 20 miles til visitor center, hvor vi købte billetter og derfor yderligere 8 miles til Cliff Palace. Vi stoppede først ved Spruce Tree Terrace , hvor vi selv kunne komme ned og se en ”by”. Det er simpelthen fantastisk :)

Bagefter kørte vi ud til Cliff Palace, hvor vi fik en times guidet rundtur til en ”by” med 150 værelser. Vores ranger fortalte om hvordan de havde bygget husene, og hvordan de havde levet der, med runde rum til hver familie. Det er meget meget fascinerende at se, at de dengang i 1190 – 1217 har bygget disse byer faktisk på samme måde som vi bygger i dag med mursten og mørtel.

Vores ranger var en meget speciel fyr, han brugte børn til bla. at forklare hvor små de indianer var. På et tidspunkt ville han have Stine til at hjælpe ham………………. Men ups, hun var ikke amerikaner :) :) :)

Vi ville grille store t-bones i går, men ups de var ikke tøet op, så i stedet købte vi hjemmelavet pizza på campingpladsen som bliver leveret :)

Efter aftensmaden skulle Stine og Joakim male t-shirts, de blev rigtig flotte. Joakims takket være Rikke, for Joakim brugte det meste af hans tid på at kigge på dem som var i poolen.

I morgen tror vi bare vi skal slappe lidt af, Jesper og Rikke snakker om at tage jernbanen til Silverton.

21. juni

130 km

Vi startede dagen tidligt, for jeg kunne ikke komme tidligt nok fra den plads i Ouray. Med det resultat, at vi måtte vente tre kvarter på ”hot springs” åbnede. Mens vi stod og ventede mødte vi en amerikaner som var halvt dansk og halvt svensk.

Hot springs var super dejligt, et af bassinerne var så varmt, så man næste ikke kunne klare at være deri. Det var mellem 102 og 106 grader – altså ca. ????????????????????????
Vi lå i vandet en god time, men så kunne alle undtagen Stine ikke klare mere. Joakim var dødsulten, så vi spiste frokost på parkeringspladsen – hvilket vi efterhånden har gjort mange steder.

Vi ville ud og se Black Box (vandfald), men Joakim faldt i søvn med det samme vi startede bilen, så vi kørte bare mod Durango.

Puha sikke en vej – den var simpelthen fantastisk, men der var bare så stejlt og jeg mener også noget af asfalten var væk…… så jeg blev så bange så jeg tudedeJ Vejen vi kørte af hedder one million highway og det siges at vejen hedder det fordi den var så dyr at lave og andre mener det er fordi der ligger guld og sølv i vejen. Men flot der var der.

Jeg var meget spændt på pladsen i Durango, for nu skal vi jo være her i tre dage og sæt den lignede den i Ouray… men heldigvis er her bare skønt. Vi mener selv vi har fået en af de absolut bedste pladser, så det passer hende som gik i selvsving i gårJ

Stine, Joakim og Jesper nåede lige en tur i poolen inden aftensmaden og jeg fik vasket tre maskiner tøj. Det mest mystiske er at vi ikke må hænge tøj op, så alt skal tørres i tumbler.

Mens Jesper grillede laks tog Rikke og Stine lige en god gang vandkamp.

Efter aftensmaden gik vi ned til poolen for der er isbar hver aften mellem 19.30 og 20.00. Der kunne vælges mellem 6 forskellige toppings hvor den ene var vingummibamser!!!!

Rikke og Stine mistede en bold ud i noget buskads og da de gik og ledte efter den kom en tysker (som ligger ved siden af os) og sagde at de skulle passe på for der var slanger…. Så Jesper tog lige grill-tangen og gik ud efter bolden. Hvad f… ville han med grill tangenJ Han er vist den fødte storvildt jæger.

I morgen vil vi køre ud og se Mesa Verde – det er en af de ting jeg virkelig har glædet mig til.

20. juni

195 km

Vi har bare mega frosset i nat – der er hundekoldt her om natten. Så for at få varmen startede jeg med en lille løbetur og den blev lille for dels var jeg sikker på at bilen som kørte ind til siden ville kidnappe mig og dels kunne jeg ikke få vejret – luften er tynd her siger Jesper

Vi startede stille og roligt i dag – alle pigerne gik i fælles badet mens mændene klarede det i vognen.

Turen i dag skulle gå til Ouray med en afstikker til Black Canyon. Det har været en naturoplevelse med meget blandet natur. Vi kørte et langt stykke langs Colorado’s største sø – Blue Mesa – fantastisk flot. Vandet var helt roligt, så bjergene spejlede sig deri. Ellers bød det på store sletter, frodige bjerge, bare bjerge, sneklædte bjerge. Stine synes det var noget ensformigt, hele tiden at kigge på bjerge.

Black Canyon var imponerende – helt vildt stejle klipper. Vandet har skåret sig ned gennem klippen gennem flere millioner år (eller sådan noget lign.) Vi kørte til tre udsigtsposter, hvor den ene var ved det smalleste sted.

Vi fortsatte til Montrose og da vejret ikke har været supert i dag, ja så kørte vi af sted efter de butikker som var der. Vi var bla. inde i en hvor alle varerne kostede 1 dollar (ca. 5,40 kr.), så der købte vi lige lidt som vi egentligt ikke manglede…. Pigerne var også i en skobutik, hvor de fik købt de der sko med hjul under.
Nu ville vi så til Ouray, men ups der opdagede jeg lige en sportsbutik, så ind i en ny butik. Jesper fik lige købt et par sandaler, Rikke shorts og jeg et par løbetrøjer.

Så prøvede vi igen. Resten af turen blev endnu smukkere og vi kan sagtens forstå hvorfor Ouray bliver kaldt USA’s Schweiz. Pladsen vi skulle bo på, var en vi ikke vidste noget om, da den ikke havde hjemmeside eller noget, men den skulle ligge godt midt i byen.

Pladsen ligger midt i byen men så er det også sagt!!!!!!!!!!!!!!!! Vi ligger mega tæt på de andre, ligger på grus og her er bare så frygteligt – synes jeg…………. Plus vejret er bare koldt og lidt regn, så jeg synes bare det hele er træls.

Vi gik op til byen, den var egentlig vældig ”sjov”, men vejret var stadig ikke lige med os. Vi faldt dog over en mexicansk restaurant som vi skulle prøve – meget Colorado agtigt…. - men pyt det var rigtig godt. Vi fik to gange nachos med mega stærk salsa og så ellers vores retter. Jeg kan aldrig få tingene stærke nok, men ok de fik mig

Så gik turen tilbage til pladsen i halv regn og så havde jeg bare fået nok, så Jesper blev sat til at ringe til Durango KOA og spørge om ikke vi måtte komme en dag før tiden og det må vi heldigvis godtJJJ (åh bare den nu er ok så).

Jesper siger jeg så selv må gå op og tjekke ud en dag før, men ærligt så forstår jeg overhovedet ikke hvad ham der i ”receptionen” siger, så får jeg ikke penge tilbage så er det også bare lige meget!!

Vi kører op og tager en badetur i de varme kilder i morgen og bagefter kører vi ud til et vandfald inden vi fortsætter til Durango.