Idag kørte vi en tur til Atlantic City - inden afrejsen til USA havde jeg forsøgt at finde noget spændende og positivt om byen og hvad den bød på, det var ikke nemt og derfor var forventningerne heller ikke høje. Forventninger blev fuldt indfriet - altså der var IKKE meget at byde på.
Først brugte vi en time - som Jesper havde forventet hjemmefra - på, at finde en parkeringsplads og til sidst valgte vi at parkere ved et Aquarium som om vi var gæster der.... og tog så derfra en af de lokale Jitney (en bybus).
Flere steder i rejsebøgerne samt campingfar beskrev flere steder hvor det ikke var sikkert at gå og det var ihvertfald nogle af de steder hvor vi kørte igennem med bussen. Hold da op det var ikke attraktivt!!
Vi startede byturen med at gå et stykke langs den 6 km lange boardwalk, det var et meget sjovt sted med stranden på den ene side og byen med restauranter og butikker på den anden side. Man kunne få en tur med en vogn hvor en mand skubbede en afsted, det sprang vi over for Rikke synes det var frygtelig synd for de mænd. Vi spiste frokost i et indkøbscenter hvor der var lavet små siddekroge i sandet på 3. sal.
Rikke fik købt en ipod touch og vi fik en fantastisk service.
Bagefter gik vi op i byen hvor alle butikkerne består af et outlet, men det var der ikke meget ved. På hjemturen måtte der lige købes lidt ekstra ind og turen gik også for den lokale "spritbod", så vi kunne nyde et glas vin til aftensmaden.
Stine og Joakim havde en aftale omkring en pooltur og rutschebane ned i poolen - hold da op ingen troede på Joakim turde, men vupti det klarede han i fin stil blot Stine greb ham. Jesper og Stine fik også lige en dukkert efter den sene aftensmad.
Imorgen går turen til Sixflags.
maskinen gider ikke lige overføre billeder til hjemmeside... mystisk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar