Det er godt nok tidligt kl. 04.00, men det gik rigtig fint med at få alle så tidligt op. Vores tasker blev hentet på værelset og så var det af sted til lufthavnen.

Flyafgangen var ændret en halv time frem, så det gav meget lidt tid i New York til skiftet men det gik fint.

Turene i flyverne gik uden nogen problemer, Joakim tog sig nogle gode timers søvn og pigerne hyggede sig med film og spil.
Så kom det spændende øjeblik………. Kunne vi have al vores bagage i vores lille bil? Det gik lige, men det skulle heller ikke have været så meget som en lille bitte taske mere. Alligevel ville Rikke forbi grænsekiosken for at få Sommerby med hjem - om hun skulle sidde med dem på skødet hjem. Er man desperat eller????
Vi var hjemme kl. 12.10 – så ca. 23 timer efter vi var taget fra L.A.
Da vi kom hjem var græsset slået, huset helt rent – hvor dejligt. Charlotte havde købt lidt brød og varm leverpostej ind til os, så vi kunne få frokost, det var godt.
Så da frokosten var indtaget gik alle mand i seng og sov 2½ - 3 timer. Derefter stod den på udpakning indtil vi skulle i Teglmarken til aftensmad. Og det stod så på igen efter aftensmaden.
Nu får vi lige lagt de sidste billeder ind, skrevet sidste dagbog og samtidig gør klar til Stines fødselsdag i morgen.
Men lige til sidst lidt status:
6 stater har vi besøgt
5 store byer har vi været i (store byer er mega store!!! – ikke de der på under 1 mill indbyggere)
6 nationalparker er besøgt og nydt
Og så har vi kørt
Ca. 700 km i vores egen bil
Ca. 256 km i jeep
Ca. 345 km i fantastiske Toyota
Ca. 5210 km i Mobilhome
Bagage med til USA ca. 90 kg
Og hjem……. Ca. 140 kg
Derudover er der brugt en frygtelig masse penge…..

