4. juli

km 37

Dagen i dag skulle være afslapningsdag og det blev det. Vi startede sent – faldt i snak med et ungt dansk par, som ikke helt vidste hvad de skulle se, så vi gav dem et par anbefalinger.

Bagefter kørte vi ud til et outlet, det er jo det man kan på en afslapningsdag. Jesper købte ikke så meget kun omkring 5 bluser og lidt mere. Joakim fik lidt tøj og så kom jeg vist til at købe min 4. taske……….. ups – forsøgte at gemme den for Jesper, men det gjorde pigerne ikke!!!

Da vi kom hjem hoppede de andre i poolen og jeg forsøgte at få et overblik over, hvad vi ikke skal købe mere af…

Resten af dagen har vi bare fladet ud og ventet på hvad som skulle ske her d. 4. juli (planen var at der skulle være fyrværkeri og jo et par små kinesere har der måske været. Det hele skulle for øvrigt starte med at US Åirforce skulle overflyve byen…. Nå jo der kom da to f16 fly forbi.)

– skønt for i morgen har vi endnu en lang køretur foran os, der går det nemlig hele vejen til San Francisco

3. juli

km 451

Sikke en dag…. Vi skulle tage den lille tur fra Lake Isabella til Visalia, ca. 190 km. Lake Isabella lå smukt med bjergene rundt om sig og der var rigtig megen aktivitet på søen lige fra morgenen af med både, vandscooter og folk der fiskede og svømmede.

Da vi nærmede os Visalia besluttet Jesper og jeg, at vi lige så godt kunne køre ud og se de store træer i Sequoia og så holde helt fri i morgen og bare opleve 4. juli. Børnene lå alle tre og sov godt i bilen.

Vi kommer ud i nationalparken og ………… åh nej, der hvor vi var kørt til kunne bilen over 22 fod ikke passere (vejene var simpelthen for kringlede), så vi måtte køre en kæmpe omvej og op til Kings Canyon, hvorfra vi så kunne komme ind til de store Sequoia træer. Hvis de mente at vi kunne køre den vej vi blev henvist til, vil jeg nødigt se den vi ikke kunne køre!!!! Aldrig i mit liv har jeg kørt på mere kringlet vej – ikke noget at sige til hvis Jespers arme er lamme i morgen.

Lige før vi når målet – ja hvad sker der så………………… nå en lille lampe i bilen begynder at lyse. Og hvad betyder den lampe så? Der står der ikke noget om i instruktionsbogen, Jesper ved bare det er noget med motoren.

Så tak Cruise America, der fik I ødelagt endnu en dag for os – Jesper og jeg fik absolut intet ud af oplevelse i Sequoia, for vi spekulerede bare på hvad der nu var galt med den skide bil.

Vi lidt rundt om os selv og rundt om træer og jo – de er kæmpe store i omkredsen.

Langt oppe i bjergene og i en nationalpark er der altså ikke mobilnet, derfor måtte vi bare begive os ned af bjerget indtil vi fik signal og så ringede Jesper til Cruise America.

De forstod han var sur, for normalt ringer de retur, men denne gang blev han stillet direkte videre. Vi fik af vide, at lampen kun betød at motoren havde ydet noget ekstra og hvis vi slukkede bilen et kvarter ville den gå ud.

Resten af vejen kørte vi gennem de største appelsinplantager man kan forestille sig – uhm det duftede flere gange af de store flotte orange frugter også.

Aftenmaden blev nødt til at være købemad, for klokken var blevet syv før vi nåede KOA pladsen. Åh nu manglede det bare, at pladsen var dårlig…………. Pu ha, her var vi heldige. Her virker dejlig stille og roligt, pæne forhold, god afstand mellem vognene og ikke mindst en god pool. Alle mand sprang i poolen efter aftensmaden – det var dejligt.

Efter 3 timer på pladsen er lampen endnu ikke gået ud, så måske må vi endnu engang få ødelagt en dag, ved at skulle tilbringe timer på autoværksted – nu gider vi f…. ikke mere.

Ellers har vi planlagt, at vi vil køre ud og se det lokale outlet – det kan jo være de har noget vi må eje og så ellers bare slappe af. I morgen aften vil der være fyrværkeri både på pladsen og inde i byen.

2. juli

km 455

Hold da op, alle mand var åbenbart trætte efter en lang dag i Vegas, for vi vågnede først ved 9-tiden. Så vi skyndte os, at komme i gang med morgenmad og så af sted. Vi havde jo en meget lang køretur foran os.

Vi kørte igennem Californiens ørken (ikke Death Valley), men lige nedenfor. Det var et rigtig dødt og kedeligt område synes vi.

Undervejs gjorde vi stop i Spøgelsesbyen Caligo Ghost Town, som er en af de få spøgelsesbyer med nogle originale huse i. Byen var en af de rigeste guldgaver byer der var dengang for 100 år siden, hvilket også kunne ses af indbyggertallet som steg meget voldsomt på alene et år.

Vi fortsatte mod vores campingplads, hvor alle glædede sig til at skulle sidde i ro og mag og nyde freden……………….. men pladsen vrimler med nogle spansktalende amerikanere. De spiller højt musik, sætter telt op og råber til hinanden selv kl. 23 om aftenen.

Jeg sprang nærmest ud af bilen, da vi kom og fløj ind i vaskerummet, så nu er alt tøjet igen vasket og tørret. Jesper er dog noget utilfreds med at jeg tørre hans nye bluser for så kryber de…. Men der er jo ikke noget alternativ, når ikke man må hænge tøj til tørre. Hvad pokker, han køber vel også bare nogle nye om et par dage.

De andre tog sig en tur i poolen inden vi grillede hamburgere.

Efter aftensmaden var der gratis is i Kampers Kitchen (første gang vi oplever at der er et fælleskøkken på en af pladserne).

I morgen går turen så atter videre til Visalia.

Nu er kl. 00.30 og så ankommer der sgu nogen på nabopladsen – mon vi får noget nattesøvn.

1. juli

11 km

Det var så de fødder……. Og da op vi har gået mange km i dag. Dagen startede dog med, at Jesper rigtig fik handlet med chefen i Walmart. Vi skulle jo have en ny klapvogn og den eneste vi ville have havde de selvfølgelig kun udstillingsmodellen tilbage af og den måtte de ikke sælge. Jesper fortsatte dog med, at klage sin nød og ju-hu vi fik en faktisk rigtig god ny klapvogn – så nu var vi klar til Las Vegas.

Så vi startede fra Circus Circus campingpladsen og gik så ellers jeg ved ikke hvor mange km for at nå ned til hotellet Ceasar Palace, hvor vi skulle indtage vores frokost efter anbefaling hjemmefra. Det var dejlig mad, men jeg holder altså ikke til at gå derned flere gange. Vi fortsatte ned af The Strip og så flere store hoteller.

Jeg ved ikke helt om vi bare er enormt trætte eller hvad der er, men vi var måske ikke så begejstrede for hotellerne bortset nok for Venezia. Her er altså også bare så varmt, så det er svært at lade sig imponere fordi det eneste der står i hovedet af en er vand, vand og atter vand.

Efter at have gået i mange mange timer tog vi hjem og alle mand i poolen – som stadig er med varmt vand…. Joakim havde ikke lige hans dag der, først tog han den på hovedet ned i betonen på vej op af poolen og bagefter, ja så slog han sgu en salto ned i vandet…………….. pu ha, der bliver alle faktisk noget forskrækket over.

Vi valgte at indtage aftensmaden på det lokale hotel – vi orkede nemlig ikke gå længere, selvom jeg synes maden er næsten elendig. Og så stod den ellers på tivoli inde i hotellet!!!!

Stine og Rikke fik hver et turbånd og så kunne de ellers bare prøve løs og det gjorde de, i det jeg synes var de mest vilde ting.

Vi troede egentlig vi skulle ud og se nogle af hotellerne og ikke mindst deres underholdning udenfor om aftenen, bagefter tivoli turen men……………….. alle var bare færdige, så ja vi er nok gået glip af noget af det som man tager til Las Vegas efter, men der er bare ærgerligt.

I morgen har vi en lang køredag foran os plus vaskedag når vi får til Lake Isabella, men det betyder ikke noget bare vi kommer væk fra denne varme og larm. Vi glæder os rigtig meget til at kunne sidde helt stille og grille vores aftensmad og indtage den i fred og ro.