km 256
I dag skulle vi så sige farvel til San Francisco og det kunne jo ikke gøres bedre end ved at køre over Golden Gate Bridge. Lige efter broen kørte vi på Highway 1 – hvilket som forventet blev en rigtig flot køretur.
I dag skulle vi så sige farvel til San Francisco og det kunne jo ikke gøres bedre end ved at køre over Golden Gate Bridge. Lige efter broen kørte vi på Highway 1 – hvilket som forventet blev en rigtig flot køretur.

Vi lavede et lille stop ved Pigeon Point Lighthouse – et fyrtårn fra 1872 som er det anden højeste på USA’s vestkyst og det mest fotograferede – så derfor tog vi også lige et billede. Tårnet var næsten ved at falde sammen… nej måske ikke men dele af det var faldet sammen i 2001 og blev nu holdt sammen med stålwire. Ude ved tårnet skulle der være gode muligheder for at se flere fugle og både sæler og hvaler. Vi var faktisk så heldige så vi så sæler i vandet og vi fandt en som lå og hyggede sig på en klippe. Der var også en del brune pelikaner.

Alle var bare ved at dø af sult – Stine så meget så hun slugte 3 bananer i et hug – derfor stoppede vi næst mulige sted som blev en lille bitte flække som hed Davenport, hvor vi fik nogle ordentlige portioner, men rub og stub gled ned.
Pladsen vi kom til har mange ting at byde på for børnene – Stine synes det er den bedste plads for vi bor lige op til legeplads, hoppeborg, rodeo tyr, tog, minigolf osv. Vi voksne synes lige den plads vi har fået er bare så træls, for der er en trafik uden lige rundt om ørerne på os. Det er dog kun for en nat vi er her, så det går.
Det var også mega store vaskedag…. Igen, så Jesper passede Joakim og pigerne (Joakim sov) mens jeg klarede 6 maskiner tøj. Stine kiggede ned til vaskehuset for poolen var lige ved siden af, så hun fik sig en dukkert.
Da Joakim vågnede var han en tur på legepladsen og ville selvfølgelig tage den højeste rutschebane – det gik jo også fint. Derefter stod den på en togtur – han er bare vild med de tog. Han nåede også lige en tur mere mellem for- og hovedret…..
Efter aftensmaden kørte vi en tur ind til Santa Cruz board walk og så hvad det var – det var typisk amerikansk tivoli langs vandkanten. Hyggeligt men smadder koldt.
I morgen kører vi så videre ned af Highway 1 til Santa Margarita.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar