lørdag den 4. juli 2009

2. juli

km 455

Hold da op, alle mand var åbenbart trætte efter en lang dag i Vegas, for vi vågnede først ved 9-tiden. Så vi skyndte os, at komme i gang med morgenmad og så af sted. Vi havde jo en meget lang køretur foran os.

Vi kørte igennem Californiens ørken (ikke Death Valley), men lige nedenfor. Det var et rigtig dødt og kedeligt område synes vi.


Undervejs gjorde vi stop i Spøgelsesbyen Caligo Ghost Town, som er en af de få spøgelsesbyer med nogle originale huse i. Byen var en af de rigeste guldgaver byer der var dengang for 100 år siden, hvilket også kunne ses af indbyggertallet som steg meget voldsomt på alene et år.


Vi fortsatte mod vores campingplads, hvor alle glædede sig til at skulle sidde i ro og mag og nyde freden……………….. men pladsen vrimler med nogle spansktalende amerikanere. De spiller højt musik, sætter telt op og råber til hinanden selv kl. 23 om aftenen.

Jeg sprang nærmest ud af bilen, da vi kom og fløj ind i vaskerummet, så nu er alt tøjet igen vasket og tørret. Jesper er dog noget utilfreds med at jeg tørre hans nye bluser for så kryber de…. Men der er jo ikke noget alternativ, når ikke man må hænge tøj til tørre. Hvad pokker, han køber vel også bare nogle nye om et par dage.

De andre tog sig en tur i poolen inden vi grillede hamburgere.

Efter aftensmaden var der gratis is i Kampers Kitchen (første gang vi oplever at der er et fælleskøkken på en af pladserne).

I morgen går turen så atter videre til Visalia.

Nu er kl. 00.30 og så ankommer der sgu nogen på nabopladsen – mon vi får noget nattesøvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar